Generelt for elever og studerendes brug af it-udstyr på AARHUS TECH
- Koden til dit brugernavn er strengt personlig og må ikke overdrages til andre.
- Skolens netværk og Internettet må kun anvendes til undervisningsmæssige formål. Undtaget herfra er lettere personligt brug som f. eks. internetsøgning, e-mail og lignende.
- Brug af nettet til ulovlig deling af programmer, musik og film mv. er i sagens natur ikke tilladt.
- Data skal være undervisningsrelevante og lagres på skolens servere.
- Adfærd, der er til gene for andre brugere af skolens netværk er ikke tilladt. Herunder hører bl.a.:
- Forsøg på uautoriseret at få adgang til andre computere på nettet eller undersøgelse af, om indbrud er muligt.
- Forsøg på uautoriseret at få adgang til andre brugeres data.
- Intensiv download, der forhindrer andre brugere i at anvende nettet.
- Installation og brug af programmel, der kan virke forstyrrende på nettets drift.
- Masseforsendelser f.eks e-mail, lyd og video.
- Installation af programmel på skolens Pc'er er kun tilladt, hvor det indgår som en del af uddannelsen. Du skal forinden sikre dig hos din lærer, at du må installere programmet og at skolen har den nødvendige licens til installationen.
- Alle brugeres trafik til og fra Internettet logges. Skolen forbeholder sig ret til at anvende loggen i forbindelse med mistanke om ulovlig anvendelse af nettet eller i forbindelse med anmeldelser eller klager fra myndigheder eller andre brugere af Internettet.
- Skolen forbeholder sig ligeledes ret til at foretage kontrol af alt materiale i tilfælde af mistanke om lagring af ulovligt eller kopibeskyttet materiale.
- Du skal være opmærksom på, at der i de enkelte uddannelser kan være supplerende regler for brug af datalokaler, it-udstyr m.v.
De generelle Brugervilkår gælder samt:
- Udstyr der skal kunne tilgå skolens netværk, skal tilsluttes via det trådløse netværk. Det må ikke tilsluttes via det trådede netværk.
- Du skal sikre, at dit udstyr er opdateret med nyeste sikkerhedsopdateringer til operativsystem m.v.
- Du skal sikre, at udstyret har et aktivt og opdateret antivirussystem.
- Det er ikke tilladt at etablere uautoriserede Acces Points, ej heller at konfigurere pc én som sådan.
- Det er ikke tilladt at stille ressourcer til rådighed vha. peer-to-peer opsætning, eller serverlignende tjenester.
- Herudover anbefales det, at du vedligeholder din computer med øvrige sikkerhedsprogrammer, såsom:
- antispyware, personlig firewall, o.l.
For nogle kan det måske være fristende at bruge skolens netværk til download af bøger, musik, film, software og andet kopibeskyttet materiale.
Vær opmærksom på, at det i de fleste situationer vil være ulovligt!
Så inden download SKAL lovligheden undersøges og ved forlangende dokumenteres. Se i øvrigt skolens brugervilkår.
Ulovlighederne kan føre til store erstatningskrav og udelukkelse fra din uddannelse.